Generelt vedr. brug af værktøjer

Ifølge hjerneforskningen tager vores hjerne altid udgangspunkt i det mest sandsynlige, når vi danner mening og tager stilling til det der sker. Bl.a. betyder det, at hjernen bruger det den allerede kender, som værende det mest sandsynlige, bl.a. vores viden, erfaringer, følelser og værdier, holdninger og indstilling og vores allerede trufne beslutninger. I praksis betyder det, hjernen forsøger at tilpasse det der sker, til sin egen ”sandhed” – altså at få det der objektivt sker til at passe ind i sine egne subjektive repræsentationer. At få ”landskabet” til at passe til sit ”landkort”, at få situationen til at passe til sin egen sandhed. 

Med i disse tilpasningsprocesser vil også være de værktøjer og analyser vi HR-arbejdere læner os op ad. Det betyder, at når man bruger et specifikt værktøj, vil hjernen automatisk søge at få det der sker til at passe ind i referencerammen for værktøjet og omvendt. Så, dels kan værktøjer og analyser være med til at udvikle forståelse og meningsdannelse, og dels kan samme værktøjer være hæmmende med hensyn til at skabe nuancer i menneskers mentale, refleksive og meningsdannende processer. 
Derfor skal resultater af undersøgelser, analyser og værktøjer bruges med omtanke, om end det jo er et af formålene med analyserne, netop at fokusere, konkretisere og forholde sig til udvalgte elementer. Ellers er der vel heller ikke nogen grund til at bruge dem?
Samtidig handler det også om, at nogle personer har mere brug for resultater af undersøgelser, analyser og værktøjer end andre har. Med andre ord, så har vi mennesker differentierede behov for eksterne input og holdepunkter for vores meningsdannelse. Dette aspekt bør vi menneskearbejdere være meget bevidste om.